fbpx

Iñaki Peñas fremtid på dagsordenen i Barca

Markus Johannessen - 30.10.25

 


Søndag tager Barca imod Elche på hjemmebane, hvor Iñaki Peña vil med stor sandsynlighed stå mellem stolperne hos rivalerne. Den spanske målmands fremtid er allerede et emne hos klubbens sportslige ledelse.

Iñaki Peña forlod Barca få dage før transfervinduet lukkede. Afgangen var ventet, men blev forsinket på grund af problemer med at registrere Szczesny samt Ter Stegens rygskade. Da den polske målmand endelig blev indskrevet, kunne Peña fuldføre sit lejeskifte til Elche, efter flere samtaler med klubbens cheftræner Eder Sarabia. Efter to kampe som reserve har den 26-årige keeper overtaget startpladsen fra Dituro - og har siden imponeret med stabile præstationer i La Liga.

Inden skiftet til Elche forlængede Iñaki Peña sin kontrakt med Barca frem til 30. juni 2029. Han vender tilbage til klubben næste sommer - men fremtiden afhænger af udviklingen i Barcas målmandskabale.

Artiklen fortsætter under annoncen


Joan García, klubbens store målmandsinvestering i sommer, har kontrakt til 2031 og er udset som førstemålmand på lang sigt. Før sin meniskskade viste García, at han kunne blive et rigtigt scoop for klubben og i førsteholdstruppen findes desuden Ter Stegen og Szczesny.

Når Marc-André ter Stegen vender tilbage fra genoptræning, skal han tage stilling til sin fremtid - særligt med tanke på, at han har brug for regelmæssig spilletid for at bevare pladsen på det tyske landshold frem mod VM 2026. Flere bejlere er angiveligt på banen. 

Wojciech Szczesny, der sidste sommer forlængede sin kontrakt til 2027, har i mellemtiden overtaget rollen som førstemålmand. Han var afgørende i sidste sæson, da Ter Stegen blev skadet, og har igen spillet fast i denne sæson, mens Joan García har været ude.

Selvom polakken har givet udtryk for, at han vil blive til kontraktens udløb, udelukker klubben ikke, at der kan ske ændringer i planerne. Særligt fordi han egentlig var gået på pension, da Barca hentede ham.

Det skaber faktisk en situation, hvor Barca kunne få brug for Peña, hvis to af klubbens målmænd takker af. Men samtidig er ledelsen også nødt til at undersøge mulighederne for et permanent salg før gode muligheder glipper. 

Hvis Szczesny bliver i klubben, er der næppe plads til Iñaki Peña i den kommende sæson. Han er klar over, at hans muligheder under Hansi Flick er begrænsede, da den tyske cheftræner har tydeligt har vist, at den polske keeper står foran Peña i køen om spilletid.

Meget tyder derfor på, at et permanent farvel til Barca rykker tættere på for Iñaki Peña, men catalanerne må stå afventende indtil der er mere klarhed omkring målmandssituationen.

pena6F
© Getty Images

// Iñaki Peña
.:FORSIDE:.