Indbringende aftale vil øge Barcas løftloft markant
Søren Wennerwald - 19.04.26
Lige siden corona-krisen hærgede verden, har Barca kæmpet hårdt for at rette økonomien op. Det er langsomt gået den rigtige vej, og nu er der meldinger om en ny indbringende aftale, der vil hæve lønloftet markant.
Det er avisen Sport, der kommer med meldingen om, at Barca er ved at lukke en indbringende aftale omkring VIP-lounger på det nye Spotify Camp Nou, der i 2027 vil kunne rumme 105.000 tilskuere. Der tales om nye indtægter på 80-90 mio. euro årligt.
Artiklen fortsætter under billedet

Klubbernes lønloft i La Liga fastsættes ud fra de indtægter, der kan dokumenteres, og med den nye aftale i hus vil klubben opleve helt nye tider i lønbudgettet. Med et øget lønloft vil klubben igen kunne drømme om at hente de største profiler, noget som har været udelukket de seneste 5-6 år.
Den nyvalgte præsident Joan Laporta, der formelt først tiltræder den 1. juli, har dog talrige gange understreget, at der ikke vil blive taget beslutninger, der kan bringe klubbens økonomi i ny ubalance. Derfor vil et nyt højt lønloft ikke få klubben til at gå amok med nye signinger, men det giver ro og skaber muligheder.
Det skulle blive denne sommer, at den nye aftale definitivt kommer på plads, og det vil give sportsdirektør Deco bedre muligheder for at opfylde Hansi Flicks ønske om forstærkninger.
© Getty Images// Økonomi