Iñigo Martínez meldes ude i 4-5 uger efter skade
FCBARCELONA.DK - 13.01.25
Iñigo Martínez nåede kun at spille en lille halv time af søndagens Supercup-finale mod Real Madrid, før han måtte forlade banen med hvad der lignende en muskelskade. De første meldingerne går på en pause på 4-5 uger.
Efter 28 minutter af søndagens El Clásico mod Real Madrid i den spanske Supercup måtte Iñigo Martínez lade sig erstatte af Ronald Aráujo. Forinden havde baskeren sat sig på banen og taget sig til højre baglår.
Artiklen fortsætter under annoncen
Barca er endnu ikke komme med en officiel udmelding om skaden, men samtlige medier skriver, at Martínez har pådraget sig en fibersprængning i højre baglår og at der venter ham en pause på 4-5 uger.
Hvis Iñigo Martínez ender med at være ude i fem uger vil han gå glip af mellem otte og ni kampe. Der vil være tale om følgende: Betis (hjemme), Getafe (ude), Benfica (ude), Valencia (hjemme), Atalanta (hjemme), Alavés (hjemme), Sevilla (ude), Rayo (hjemme) og Las Palmas (ude).
Iñigo Martínez har været en fast starter i Barca-forsvaret i denne sæson, hvor han har imponeret stort. Det er derfor en særdeles dårlig nyhed for Hansi Flick og Barca, at man nu må undvære sin forsvarsgeneral i en måneds tid.

// Iñigo Martínez