Inzaghi: 'Vi tager til Barcelona uden frygt'
FCBARCELONA.DK - 28.04.25
Onsdag aften spilles den første af to Champions League semifinaler mellem Barca og Inter. Italienerne har tabt deres tre seneste kampe og har flere nøglespillere skadet, men deres træner håber alligevel på en sejr i Barcelona.
Det kører ikke for Simone Inzaghi og hans spillere, der indenfor en uge er røget ud af pokalturneringen Coppa Italia og mistet førstepladsen i Serie A. Derfor var han noget afdæmpet, da han i går så frem til mødet med Barca.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Vi har tabt tre kampe i træk og det gør ondt, for holdet forsøgte at spille kampene med stor beslutsomhed. Det så vores tilhængere og vi nød deres opbakning' lød fra Inter-træneren efter 0-1 nederlaget mod Roma.
'Nu tager vi til Barcelona og spiller med respekt, men uden frygt. Vi har brug for at genfinde vores energi, for der venter to meget vigtige kampe forude. En sejr ville hjælpe os meget, men vi skal kunne finde det i os selv' lød det videre fra ham.
Det er således en hold i modgang som Barca tager imod onsdag aften på Montjuic-bjerget i Barcelona, men catalanerne går ind kampen med oplevelsen fra lørdagens pokaltriumf.
© Getty Images// Champions League // Inter // Filippo Inzaghi