fbpx

Joan García er bedst i Europa til at holde nullet

FCBARCELONA.DK - 17.01.26

 


Joan García har fået en forrygende start på opholdet i Barca siden skiftet i sommer. I torsdagens pokalkamp mod Racing Santander holdt han endnu en gang målet rent, og ingen i Europa har flere clean sheets end ham.

Joan García har haft en lang række afgørende redninger denne sæson, og det så man også mod Racing, hvor han i overtiden afværgede en udligning, der ville have betydet forlænget spilletid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den catalanske keeper fik afbrudt sæsonen af en knæskade og har kun spillet 19 af Barcas 29 kampe, men af disse 19 har han holdt målet rent i ni af dem, svarende til 47 %.

Kigger man ud i Europa, har både Citys Donnarumma og Madrids Courtois leveret 10 clean sheets, men de har begge spillet flere kampe end Joan García. Målt i procent ligger Donnarumma på 43 %, og Courtois på 38 %.

Det er en fantastisk nyhed for Hansi Flick, at han har fået en så pålidelig målmand, som virkelig gør en forskel. Det kan blive en afgørende faktor i holdets bestræbelser på at hente endnu flere trofæer hjem til pokalskabene på Spotify Camp Nou denne sæson.

joangarcia29F
© Getty Images

// Joan Garcia
.:FORSIDE:.