Joan García er på rekordtid blevet en nøglespiller på Hansi Flicks mandskab, hvor han har gjort en afgørende forskel i flere kampe, men også begået et par store fejl. I et interview sætter han ord sit skifte og holdets seneste skuffelser.
Det er avisen Marca der har mødt Joan García til en lang snak. Her er noget af det som der blev talt om:
Reakion da Barca henvendte sig?
'Jeg talte meget med mine nærmeste og min familie. Det var en stor nyhed, at en af verdens bedste klubber viste interesse for mig. Efter at have vendt det hele tog vi den bedste beslutning for mig'.
Valget af Barca:
'Barcelona er et hold, der passer rigtig godt til mig. Samtidig er det en meget ung trup med stor sult efter at opnå noget stort. Hvis vi arbejder godt, kan vi få mange sæsoner med succes. Det er det, man som spiller ønsker sig - en stærk fremtid og et ambitiøst projekt over flere år. Og her var Barca det ideelle valg'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hurtigt Flicks førstevalg i målet:'Det var min ambition. Når man kommer til en klub som denne, med så meget kvalitet, er der altid konkurrence. Jeg kom med stor lyst til at arbejde hårdt, vise hvad jeg kan, og med målet om at blive fast mand i målet'.
Hansi Flicks betydning for skiftet?'Vi talte sammen inden underskriften, og fra første øjeblik mærkede jeg hans ønske om at få mig til klubben. For en spiller er det afgørende, at træneren, som i sidste ende træffer beslutningerne, virkelig vil have én'.
Vurdering af egne præstationer:'Jeg er tilfreds med mine præstationer, men jeg er også meget selvkritisk og ser ting, jeg kan forbedre. Det arbejder vi med. Jeg er en ung målmand, som stadig skal udvikle mig på mange områder, men jeg er glad'.
Frygt for at begå fejl?'Der er mange situationer og mange kampe, og det er umuligt, at alt flasker sig, som man ønsker. Man skal være mentalt stærk og kunne lægge fejl bag sig. Det lærer man med årene, og det hænger tæt sammen med selvtillid. Ved at spille kampe, levere stabile præstationer og bygge videre på gode indsatser skaber man den ro, der gør forskellen'.
Tvivlsomme dommerkendelser:'Det er ikke noget, jeg skal vurdere. Der har været tvivlsomme kendelser, som ikke er faldet ud til vores fordel, men det er ikke noget, vi spillere skal bruge energi på. Det er spild af kræfter på noget, vi ikke kan kontrollere. Vi skal holde fokus på vores egen præstation og gøre det endnu bedre'.
Kritik af VAR:'Dommerne kan begå fejl, fordi situationerne går stærkt, og udsynet kan være begrænset. Derfor er VAR der. I den type situationer kan VAR hjælpe. Nogle gange kan man undre sig over, hvornår der gribes ind, og hvornår der ikke gør. Men igen - vi skal fokusere på os selv og hele tiden se på, hvor vi kan forbedre os. På alle områder skal vi fortsætte med at udvikle os'.
To nederlag i træk:'Der er mange ting, vi skal forbedre. I de seneste kampe er tingene ikke lykkedes, som vi ønsker. Det handler om detaljer og at vide præcis, hvad der kræves i de enkelte situationer, og udføre det på banen. Vi har en rigtig god spilleidé, men hvis en spiller ikke gør det, han skal, eller gør mere end nødvendigt, kan det påvirke både kampen og systemet negativt. Vi skal analysere det grundigt, være bevidste om, hvad der skal forbedres, tale om det internt og arbejde hårdt med det'.
Er Barca blandt favoritterne i Champions League?'Det handler ikke om, hvorvidt vi føler os som favoritter eller ej. Jeg mener, at vi har potentialet til at være det, men det skal bevises på banen. I Champions League skal niveauet hæves yderligere. Der skal vi tage et skridt frem, så vi kan øge vores chancer for at gå hele vejen'.
Svær returkamp mod Atlético i Copa del Rey:'Vi ved, at det bliver svært. Men vi må ikke miste hovedet eller forsøge at score det andet mål, før vi har scoret det første. Vi skal gå målrettet efter dem, presse dem tilbage og sætte os på kampen. Får vi en god start og måske et tidligt mål, er mulighederne helt reelle. Vi skal bevare roen, men samtidig vise fra første fløjt, at de ikke skal føle sig komfortable'.
© Getty Images// Joan Garcia