Søren Wennerwald - 08.06.26
At Joan García har leveret en formidabel sæson, hersker der ingen tvivl om, og nu får Barca-keeperen endnu mere hæder. Hans redning mod Espanyol på RCDE Stadium er nu blevet kåret som sæsonens bedste i La Liga.
La Liga har kåret Hansi Flick som sæsonens bedste træner og Lamine Yamal som bedste spiller. Nu er det så Joan García, der hædres for sæsonens bedste redning.
Redningen kom i holdets første kamp i 2026, hvor de gæstede lokalrivalerne fra Espanyol, som Joan García havde forladt få måneder forinden under stor polemik – et skifte, der gjorde ham særdeles upopulær og direkte hadet af sine tidligere tilhængere.
