Joan García: 'Jeg er kommet for at vinde mange ting'
FCBARCELONA.DK - 20.06.25
Tidligere i dag skrev Joan García under på sin kontrakt med Barca og efterfølgende udtalte han sig til klubbens webkanal Barca One. Her satte han ord på sine forventninger til skiftet og beskrev sine styrker i målet.
'Jeg er meget glad, for jeg har ventet længselsfuldt på at denne dag skulle komme. Nu skal jeg vokse som målmand, vinde mange ting og opnå meget dejligt. Det er derfor jeg er kommet' indledte Barcas nye målmand.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Det er et spændende projekt, når der er et så ungt hold, med så gode spillere. Jeg kender mange af dem og har stor lyst til at komme i gang' fortsatte han.
'Jeg definerer mig som en modig målmand, der kan lide at hjælpe holdet. Jeg er hurtig i målet og i mine reflekser, ligesom jeg forsøger at deltage i spillet i luften. Jeg glæder mig til at spille på det nye Spotify Camp Nou, hvor man helt sikkert kommer til at se mange sejre' afsluttede Joan García.

// Joan Garcia