Joan García sendte klart signal til Ter Stegen
FCBARCELONA.DK - 04.01.26
Ter Stegen står foran et svært valg her i januars transfervindue, og med den præstation, som Joan García leverede i går mod Espanyol, må den tyske keeper nok definitivt sande, at pladsen i målet er uden for rækkevidde.
Hvis Marc-André ter Stegen havde et håb om, at han ville vippe Joan García af pinden som holdets førstekeeper, er det håb svundet gevaldigt ind efter lørdagens lokalderby mod Espanyol. Catalaneren spillede sin bedste kamp for Barca og var hovedårsagen til, at holdet kunne tage hjem med alle tre point.
Artiklen fortsætter under annoncen
Joan García har været solid lige siden, han skiftede til Barca, og i går leverede han en præstation, der fik Hansi Flick til at kalde ham en af verdens bedste målmænd.
Dermed må Ter Stegen indse, at han ikke kan forvente meget spilletid resten af sæsonen, og det betyder, at hans VM-deltagelse med Tyskland kommer i fare. Joan Garcías kamp mod Espanyol kan dermed meget vel vise sig udslagsgivende for, at Ter Stegen vælger at tage væk på en lejeaftale her i januar i jagten på spilletid.
© Getty Images// Ter Stegen // Joan Garcia