fbpx

Joan Laporta: 'Ingen andre har to Kopa-trofæer'

Aamer Al-Khatib - 24.09.25

 


Joan Laporta var en stolt mand efter Ballon d’Or-gallaen i Paris mandag aften. Med fire priser til klubben blev aftenen en blaugrana-triumf, og han tog sig tid til at dele sine tanker om alle priser og selve begivenheden.

Joan Laporta udtalte sig i mixed zone efter Ballon d'Or-gallaen mandag aften, og her kom han ind på flere emner, herunder Lamine Yamals flotte andenplads.

Aftenen set gennem Barca-briller:
'Lamines andet Kopa er meget bemærkelsesværdigt. Jeg er meget glad for Aitana, Vicky López og Ewa Pajor. Når hun (Aitana, red.) går på scenen, giver hun en anerkendelse, der rører dig. Med Aitana er jeg meget henrykt. Hun holdt en exceptionel tale, hvor hun kom ind på familie, klub og ligestilling. Vi ved, at det er ting, der motiverer hende til at blive ved med at forbedre sig'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lamine Yamal:
'To Kopa-trofæer, det er der ingen andre, der har. Jeg er sikker på, at Lamine nu vil kæmpe for Ballon d’Or. Der var mange nerver, for i salen var der mange, der råbte ‘Ousmane, Ousmane’, og vi fra Barca råbte ‘Lamine, Lamine’. Jeg er sikker på, at det vil motivere Lamine endnu mere. Vi havde håbet, for vi havde Raphinha, Lamine og Pedri nomineret. Til sidst stod det mellem Lamine og Dembélé. Jeg tror, at det at vinde Champions League havde sin vægt. Det er endnu en anerkendelse. Ingen har to Kopa-trofæer. Jeg er sikker på, at han vil opnå Ballon d’Or. Tiden vil vise det, men han er en spiller med enorm kvalitet'.

Klubbens målsætninger:
'Målet er at arbejde, arbejde og arbejde – og blive ved med at kæmpe. Vi forsøger at levere kvalitet på højt niveau. Vi har en fantastisk træner, meget motiveret til at opbygge et hold og en stærk gruppe. Vi vil overgå det, vi gjorde sidste sæson, for vi er meget ambitiøse'.

Hansi Flick: 
'Vi har international anerkendelse, og jeg værdsætter meget, at Hansi Flick var til stede. Han stopper aldrig med at arbejde'.

Tak til Dembélé og fansene:
'Jeg takkede Dembélé for at nævne Barça i sin tale, det gjorde han rigtig godt. Til fansene vil jeg sige: Bliv ved med at tro på Barca. Det er beundringsværdigt, hvor tålmodige de er, og de forlader os aldrig. Vi skylder alt til medlemmerne og tilhængerne'.

ballondor2F

// Joan Laporta
.:FORSIDE:.