fbpx
Annonce

Jordi Alba har ingen intention om at lade sig udleje

Simon Arun Vrábel - 14.03.23

// Jordi Alba

Som et led i at skære i lønomkostningerne i den næste sæson overvejer den sportslige ledelse angiveligt at sælge eller udleje Jordi Alba for at spare hans høje løn men den rutinerede catalaner har ingen intentioner om at forlade Barcelona.

Den sportslige ledelse har et stort økonomisk bjerg som skal bestiges inden den næste sæson begynder og i dét arbejde vendes hver eneste mulighed. Én af dem skulle indebære en udlejning af Jordi Alba, men den erfarne catalaner har angiveligt ingen intentioner om at forlade sin barndomsklub.

Josep Maria Bartomeu har i sin tid som præsident lavet flere økonomisk uansvarlige kontrakter med flere af de nuværende spillere i truppen og én af dem er Jordi Alba. Den 33-årige catalaners betydning for Barca igennem årene kan på ingen måde betvivles, men forsvarsspilleren står angiveligt til at skulle have udbetalt enorme 38 millioner euro i løn i løbet af den næste sæson og den kæmpe lønpost ønsker klubben at slippe ud af.

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen Sport fortæller, at løsningen skulle være at sælge eller udleje Jordi Alba, men det vil den hurtige venstreback angiveligt slet ikke høre tale om. Klubben skulle ellers være villige til at betale løndifferencen mellem hvad en anden klub måtte betale og hvad Alba tjener i dag, hvis blot den kan udbetales over en årrække, men Jordi Alba har ingen lyst til at forlade Barca og Barcelona hvor han født, opvokset og har spillet stort set hele sit liv.

Jordi Alba har flere gange accepteret lønnedgange og udskudte lønudbetalinger, så der er ikke tale om, at den erfarne catalaner ikke ønsker at hjælpe klubben. Samtidig har Jordi Alba angiveligt også spillet en stor rolle i Alejandro Baldes succes i denne sæson, for det unge stjernefrø skulle have nydt godt fa Albas mange års erfaring på den venstre back.

Jordi Alba har fået sin fodboldopdragelse på La Masia inden han i en alder af 16 år kom forbi Cornellà U19, Gimnàstic, Valencia B og senere Valencias førstehold. I 2012 kom han retur til Barca hvor han har siden da er blevet en fast del af førsteholdet.


.:FORSIDE:.