fbpx

Jordi Masip: 'Ter Stegen bør være starter for Barca'

Aamer Al-Khatib - 20.06.25

 


Mens usikkerheden vokser omkring Ter Stegens fremtid i Barca, har en tidligere holdkammerat nu taget ham i forsvar. I et interview udtrykte Jordi Masip sin klare holdning til, hvem der bør vogte målet i næste sæson.

Den tidligere Barca-keeper Jordi Masip, der delte træningsbanen med den tyske målmand i tre sæsoner, roste især Ter Stegens professionalisme, kvalitet og lederskab i omklædningsrummet. 'For mig bør Ter Stegen være starter. Jeg kender hans niveau. Jeg har set ham træne dag efter dag og ved, hvad han står for, hans plads i hierarkiet, personligheden og en vigtig rolle i truppen' fastslog Masip i Sport-programmet La Posesión.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Udtalelserne kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Joan Garcías ankomst fra Espanyol og en mulig kontraktforlængelse med Wojciech Szczęsny, nu truer Ter Stegens status som ubestridt førstemålmand. Flere medier spekulerer i, at tyskerens dage som nummer ét kan være talte.

Masip forstår dog ikke, hvorfor der overhovedet er tvivl. 'Han har i næsten ti år vist, at han hører til blandt verdens tre-fire bedste målmænd. Han har præsteret på højt niveau og vundet mange titler med Barca. Han passer perfekt til klubbens stil' sagde Masip afslutningsvist om sin målmandskollega.

En rolle på bænken i Barca kan dog få konsekvenser for Ter Stegen, især med tanke på VM i 2026. Hvis han mister sin faste spilletid, risikerer han at glide ud af det tyske landshold, hvor konkurrencen om pladsen er benhård.

masip1F
© Getty Images

// Ter Stegen // Masip
.:FORSIDE:.