fbpx

Journalist: Bayern har opgivet at hente Araújo

Peter Vyff - 22.12.23

// Ronald Araujo

Bayern München er blevet meldt alvorligt interesseret i Ronald Araújo, der er udset til at løse tyskernes forsvarsproblemer. Rekordmestrene skulle dog nu have opgivet at hente uruguayaneren, i hvert fald frem til sommer.

Den 24-årige Araújo har i løbet af de sidste par sæsoner, udviklet sig til én af de allerbedste forsvarsspillere i verden. Landsholdsspilleren er derfor også en eftertragtet forstærkning for de fleste storhold i europæisk fodbold, deriblandt Manchester United og Bayern München.

Artiklen fortsætter under annoncen


Tyskerne har haft store skadesproblemer i forsvaret i denne sæson, og træneren, Thomas Tuchel, har derfor udset sig uruguayaneren som den optimale forstærkning i defensiven. Bayern skulle tilmed være klar til at slå deres transferrekord, i håbet om at sikre Araújos underskrift.

Beskeden fra Barca har dog hele tiden været, at man ikke ønsker at slippe forsvarsspilleren, der er grundstenen i Xavis midterforsvar. Uruguayaneren har samtidig også hele tiden nægtet at forlade Catalonien, og det har nu ifølge journalisten Florian Plettenberg fra Sky Germany fået tyskerne til at opgive Araújo.

Araújos præstationer, og hans status som en af holdets fire kaptajner, betyder dog at ledelsen er nødsaget til at tilbyde ham en bedre betalt aftale, hvilket også understreger hans betydning for holdet. Forhandlingerne skulle dog for nu ikke være påbegyndt, men det menes at blive en formalitet, da uruguayaneren har et brændende ønske om at fortsætte karrieren hos Barca.



.:FORSIDE:.