fbpx

Kæmpe nederlag for Laporta at Nico glippede

FCBARCELONA.DK - 04.07.25

 


Præsident Joan Laporta har hele tiden forsikret om, at Barca er i stand til at forstærke sig denne sommer, men alligevel lykkedes det ikke at lukke aftalen med Nico Williams i tide, inden at kantspilleren mistede tålmodigheden.

Egentlig så det meget enkelt ud med Nico Williams. Man var enige om kontraktens vilkår og med en betaling af frikøbsklausulen på de 58 mio. euro, ville spilleren hurtigt kunne trække i Barca-trøjen.

Barcas økonomi er dog endnu ikke i en stand, hvor man uden videre kan hente en ny spiller og være sikker på, at vedkommende kan blive indskrevet i La Liga. Lønbudgettet er en kompliceret kabale der kræver at andre spillere forlader klubben, for at nye kan komme til.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Nico Williams og hans bagland var tydeligvis ikke overbevist om, at Barca ville lykkes med at indskrive ham, trods klare forsikringer fra klubben om, at alt gik i den rigtige retning, og at man ville nå i mål i tide.

De forsikringer var ikke nok for Nico Williams og dermed må præsident Laporta se i øjnene, at klubbens økonomiske situation har spærret for en forstærkning som sportsdirektør Deco og træner Hansi Flick ønskede sig.

Det kan ikke undgå at være et nederlag fort Laporta, for selvom Nico Williams måske kunne have givet Barca lidt længere snor i bestræbelserne på at nå i mål, havde aftalen allerede været på plads, hvis økonomien havde været bedre i den catalanske klub.

laporta17F
© Getty Images

// Nico Williams
.:FORSIDE:.