fbpx
Annonce

Kan Ter Stegen holde buret rent imod Real Madrid?

Simon Arun Vrábel - 17.03.23

// Ter Stegen // El Clásico

Real Madrid er det hold som har scoret flest mål imod Ter Stegen i ligaen, men på Camp Nou har tyskeren opbygget en sand fæstning i denne sæson og derfor bliver det spændende at se om han kan holde buret rent på søndag.

Barcas tyske målmand Marc-André ter Stegen er i gang med sin bedste sæson nogensinde og den primære årsag er, at han sammen med forsvaret, har formået at gøre Camp Nou til en sand fæstning. I hele ligaens hidtil 25 runder har man kun lukket otte mål ind, men statistikken på hjemmebane er endnu mere imponerende, for her er det kun Espanyols straffesparksmål som man har lukket ind og det til trods for, at både hold som Athletic Club Bilbao og Villarreal har været på besøg.

Artiklen fortsætter under annoncen


Real Madrid vandt som bekendt det første La Liga-El Clásico med 3-1 på hjemmebane og det betyder at hovedstadsholdet har scoret tre ud af de otte mål som Ter Stegen har lukket ind i ligaen. Det betyder samtidig, at Real Madrid er det hold som har scoret flest gange mod Barca i denne sæson.  Derfor bliver det spændende at se, om de er ligeså målfarlige på Camp Nou eller om Ter Stegens fæstning kan pille pynten af Ancelottis mandskab.

Man skal helt tilbage til oktober 2021 for at finde den seneste Clásico på Camp Nou og dengang var holdet i en helt anden forfatning, da Ronald Koeman dengang tabte med 1-2. Nu er det et selvtillidsfuldt hold med Xavi i spidsen og ni point foran Real Madrid, der tager imod på et stopfyldt Camp Nou. Her er der ingen tvivl om at Ter Stegen er topmotiveret for at levere endnu en pragtpræstation i buret.

Kampen spilles på søndag kl. 21.00 og den vises på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.