fbpx

Kluivert: 'Puig bør få chancen når Aleña er rejst'

FCBARCELONA.DK - 29.12.19

© Getty Images

Med Carles Aleñás skifte til Betis for resten af sæsonen, mener Barcas ungdomschef, hollænderen Patrick Kluivert, at den 20-årige Riqui Puig bør stå forrest i køen, når det gælder om at få chancen på førsteholdet.

Med Aleñás skifte til Betis og måske også et farvel til enten Vidal eller Rakitic i januars transfervindue, er det muligt at Ernesto Valverde vælger at rykke en spiller op fra B-holdet.

Her mener Kluivert, at Riqui Puig skal i spil. 'Det er min holdning, men det afhænger af Valverde. Hvis der bliver en plads, mener jeg at Riqui bør være den første til at rykke op. Det har jeg også sagt til Riqui selv' udtaler han i et radiointerview med Onda Cero.

Kluivert har tidligere udtalt, at også Riqui Puig burde overveje at blive udlejet til en anden ligaklub, for at udvikle sig, men med Alenás skifte, mener han situaitonen har ændret sig. 'Alle ønsker at spille for førsteholdet, men det er ikke dårligt at blive lejet ud til et godt hold, for at fortsætte sin udvikling som spiller og menneske. Når Aleñá tager til Betis, åbner der sig en ny mulighed for Riqui' afslutter han.

.:FORSIDE:.