FCBARCELONA.DK - 22.05.21
Efter kampen mod Eibar glædede Ronald Koeman sig over, at sæsonen blev sluttet af med en sejr. Han anerkendte samtidig at det blev Atlético Madrid der løb med mesterskabet.
Læs her hvad Koeman sagde.
Sejren over Eibar:
'Det er altid vigtigt at vinde, for vi er Barcelona og man forventer, at vi vinder alle vores kampe. Vi spillede en seriøs kamp, men i første halvleg havde vi nogle problemer med bolden, men derefter gjorde vi det bedre i anden halvleg, hvor vi scorede et flot mål'.
Mesterskabet missede:
'Det var den sidste kamp og vi kæmpede med om titlen her i 2021, men tabte tre vigtige kampe. Holdet er ungt, men vi er vokset som hold og det er positivt. Vi ønsker at vinde det hele, men her i livet kan man ikke altid vinde'.
'Siden januar måned indhentede vi mange point og vandt pokalen på flotteste vis. Tilhængerne begyndte at tro på det, men vi smed det væk. Vi udnyttede ikke at tage føringen, da vi havde muligheden. Det skal vi lære af'.
Atlético Madrid nyt mesterhold:
'Atlético har fortjent at vinde mesterskabet. De har ført ligaen længe og har et godt sammensat hold. Samlet har de været lidt bedre end Real Madrid og Barcelona'.
Vurdering af sæsonen:
'Vi kæmpede med om ligaen til der manglede to eller tre kampe og det ville jeg på forhånd være tilfreds med. Forhåbningerne blev for store, men sådan er det. Det har ikke været nogen dårlig sæson, men heller ikke den bedste. Man kan ikke kræve The Double hvert år af et hold der skal udvikle sig'.
Vilkårene for Koeman:
'Da jeg kom til, overtog vi et hold der var på plads. Det eneste køb jeg fik var Dest på den sidste dag. Holdet er ikke på plads på nogen måde på det niveau jeg ønsker. Sådan er der mange i klubben der tænker'.
Hvad skal forbedres:
'For at blive bedre, skal vi være mere effektive i front. Vi er dem der scorer mest, men vores procentdel hvor vi scorer, er ikke som den burde være på et hold som Barcelona'.