fbpx

Kompany: 'Barca vil altid være en af de store i Europa'

FCBARCELONA.DK - 24.10.24

// Champions League // Bayern München

Bayern-træner Vincent Kompany var en skuffet herre efter onsdagens klare nederlag til Barca på 4-1 i Champions League. Efter nederlaget talte belgieren med pressen, hvor han roste Hansi Flicks mandskab.

Barca leverede som bekendt en fantastisk præstation onsdag aften, hvor man slog gæsterne fra Bayern München med hele 4-1. Catalanerne viste fornemt spil og en utrolig effektivitet foran mål, hvilket straffede tyskerne.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'At indkassere et tidligt mål var ikke ideelt. Vi formåede at vende det i første halvleg, men det var ikke nok. Vi skal lære af det, vi har gjort, for at forbedre os til næste kamp. Holdet har kæmpet, men det var ikke nok. I første halvleg havde vi chancer, men Barca var meget effektive' sagde Kompany indledningsvis.

'Det var en åben kamp og begge hold gik efter sejren. Vi er det hold, der har lukket færrest mål ind i Europa, så vi skal analysere og drage konklusioner efter hvad der skete i aften. Der er helt sikkert ting, vi ikke har gjort godt, ellers ville vi ikke have tabt. Vi skal være bedre' fortsatte han.

'Barca vil altid være en af de store klubber i Europa. Jeg vil ikke sammenligne dem med deres hold fra tidligere år eller fra da Messi spillede, for det er forskellige epoker og forskellige spillere, men der er ingen tvivl om, at Barca er en af de store i Europa' sagde Bayern-træneren til slut.

.:FORSIDE:.