Kompany: 'Vi møder et af Europas stærkeste hold'
FCBARCELONA.DK - 23.10.24
Bayern Münchens træner Vincent Kompany holdt pressemøde i går aftes, hvor han så frem mod mødet med Barca, som han udtrykte stor respekt for. Han kom samtidig med stor ros til La Masia, Cubarsí og Lamine Yamal.
'For mig er der ikke forskel på kampene, men selvfølgelig er kampen i morgen meget vigtig, selvom jeg lever kamp for kamp. Det er indlysende, at vi skal møde et af de stærkeste hold i Europa. Det er to hold med nogle klare idéer' indledte Bayerns belgiske træner.
Her er noget af det som Kompany også svarede på:
Artiklen fortsætter under annoncen
Mødet med Hansi Flick:'Han var ikke blot træner for Bayern, men en meget succesfuld træner, der repræsenterede klubben på en måde, som man stadig taler om'.
Indtrykket af Pau Cubarsí:'Det er meget nemt at svare på. Han bliver en af lederne indenfor defensiv fodbold i verden. Jeg var heldig at indlede min karriere som meget ung, men ikke på det niveau. Det er ikke kun det, at han spiller for Barca, men at han er en imponerende spiller. Hvis han ikke bliver skadet, bliver han blive en rigtig god spiller'.
Kan Musiala spille:'Jeg ønsker ikke at sige så meget endnu. Vi ønsker at tage den rigtige beslutning og finde en balance, så vi ikke løber en for stor risiko. Vi må se hvordan han har det og beslutte ud fra det'.
Kan Bayern stoppe Lamine Yamal:'Det er exceptionelt for Barca, at han kommer så kort tid efter Messi, der var en profil i mange år. De har en spiller der kan erstatte ham. Al min respekt til La Masia. Vi skal kunne stoppe alle deres spillere og det har vores fokus'.
Hvem får overtaget:'Vi ønsker at vinde kampen. Man kan altid tilpasse sig nogle taktiske ting, men jeg tror ikke de vil tilpasse sig vores måde at spille på. De vil gøre som de har gjort i de seneste kampe'.

// Bayern München // Vincent Kompany