fbpx

Komplet uforudsigelig startopstilling i aftenens kamp

FCBARCELONA.DK - 15.01.26

 


Normalt er det muligt at komme med et rimeligt godt bud på, hvordan Hansi Flick vælger at stille op, men i aftenens pokalopgør i Copa del Rey mod Racing Santander er reelt alle positioner i spil til ændringer.

Hvordan vælger Hansi Flick at blande kortene i aftenens kamp? Det er det helt store spørgsmål, for Barca-træneren har masser af muligheder at vælge mellem. Det må anses for sikkert, at han vælger en del rotationer i det hårde program i januar, men hvor på banen er ikke til at forudsige.

Artiklen fortsætter under annoncen


I målet er alle tre keepere i spil. Ter Stegen stod i seneste pokalkamp mod Guadalajara, men måske vil Flick belønne Szczesny med spilletid, eller også vælger han Joan García, der er klart det mest pålidelige kort.

Og hvad med nyankomne Joao Cancelo? Det kan ikke afvises, at han kastes direkte ind i startopstillingen i stedet for enten Koundé eller Balde. Ellers er alle i spil til den bagerste kæde, også Ronald Araujo, der fik nogle få minutter i søndags, da det brændte på i slutfasen. Den unge Jofre kan komme på tale som venstre back.

På midten må Flick undvære den karantæneramte De Jong samt Dro, der har lidt fysiske skavanker. Bernal, Casadó og Eric García er alle i spil til positionen på den defensive midtbane, mens Flick skal afgøre, om Pedri, Olmo eller Fermin skal ligge længere fremme på midtbanen. Måske er der lagt op til en sjælden pause til Pedri, mens det virker oplagt at give Olmo vigtige minutter.

I front er det muligt, at Flick skifter hele kæden ud, så Roony, Rashford og Torres starter på banen, mens Yamal, Raphinha og Lewandowski tager plads på bænken.

Dermed er alle positioner i spil til ændringer, og det bliver spændende at se, hvad Flick vælger at gøre. Svaret kommer en time inden kick-off, der er kl. 21.00.

flick84F
© Getty Images

// Racing Santander
.:FORSIDE:.