fbpx

Koundé meldes tæt på forlængelse med Barca

Anders Lang Jensen - 20.06.25

 


Jules Koundé kom til Barca fra Sevilla for tre år siden, og franskmanden blev hurtigt en vigtig figur i defensiven. Det var også tilfældet i den seneste sæson, hvor han som back har en nøglerolle. Nu begynder dialogen om forlængelse.

Kontrakten udløber først om to år, men det taler sit tydelige sprog, at ledelsen allerede nu har indledt dialogen om en forlængelse med Koundé. Faktisk har dialogen stået på en kortere periode, og der er angiveligt allerede enighed.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Ifølge den velrenommerede transferjournalist Ben Jacobs fra mediet Talksport, er Barca og Jules Koundé blevet mundtligt enige om en kontraktforlængelse. På den måde tyder det på, at en officiel kontraktunderskrivelse kan finde sted indenfor de kommende ugers tid, lyder det.

Barca er lykkedes med at sikre forlængelser med vigtige profiler, og det vil ligeledes være tilfældet med en forlængelse af Jules Koundé. Franskmanden er uhyre stabil, og han spiller mere eller mindre alle kampe og alle minutter på en hel sæson.

De stærke præstationer har ført til naturlig interesse for den 26-årige forsvarsspiller, men med en forlængelse vil Barca udelukke spekulationer og interesse udefra. Koundé skal fortsat være i Barca i mange sæsoner, og det skal en snarlig forlængelse cementere.

kounde19F
© Getty Images

// Jules Koundé
.:FORSIDE:.