fbpx

Koundé: 'Tilfreds med semifinalen, men ikke kampen'

FCBARCELONA.DK - 16.04.25

// Champions League // Jules Koundé

Jules Koundé glædede sig efter tirsdagens kamp mod Dortmund over, at Barca nu langt om længe igen er at finde i Champions League semifinalen. Den franske forsvarsspilleren var dog ikke tilfreds med nederlaget.

Se her hvad Koundé sagde efter kampen.

Semifinale:
'At nå semifinalen var et stort mål for os, lige siden sæsonstarten. Det er jeg rigtig glad for – det er seks år siden sidst, så det skal værdsættes. Men samtidig er der skuffelse over den præstation, vi leverede i dag'.

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Kampen:
'Vi manglede alt det, vi gjorde godt i den første kamp: aggressivitet, pres, koncentration, vinde dueller, lukke pasningslinjer – lidt af det hele. Vi vidste, det ville blive svært, især på deres hjemmebane, men vi levede ikke op til det. Vi havde lidt mere kontrol i anden halvleg, men lavede for mange fejl og uopmærksomheder. Det var en dårlig kamp'.

Hvad sagde Flick i pausen:
'Han sagde, at vi skulle forbedre os og spille med mere intensitet og koncentration'.

Præstationen:
'Jeg er skuffet over kampen, for jeg ved, vi kan gøre det langt bedre – det har vi bevist hele sæsonen. Vi skal bare fortsætte og blive ved med at gøre det, vi som regel gør godt'.

Drømmen om CL-trofæet:
'Vi har drømt om at vinde Champions League helt siden første minut af preseason. Nu mangler vi kun én kamp for at nå finalen. Det er en grund til at være stolt og glad for det arbejde, vi har lagt i det fra starten af sæsonen. Vi er stadig med i alle turneringer, så jeg er tilfreds'.

.:FORSIDE:.