Anders Lang Jensen - 25.07.22
Jules Koundé er det store samtaleemne i disse dage. Den franske forsvarsprofil er efter sigende tæt på et skifte til Camp Nou, og hans navn er nu kortvarigt dukket op på Barca-shoppens hjemmeside.
Det har ikke mindsket rygterne om Jules Koundé, at Sevilla-stjernens navn mandag pludselig dukkede op på Barca-shoppens hjemmeside. Billedet viser, at Jules Koundés navn kortvarigt var blandt mulighederne som spillertryk til denne sæsons hjemmetrøje. Det er twittersiden Actualité Barça, der er i besiddelse af billedet.
Koundés navn er ikke længere en mulighed på Barcas webshop, men skal man tro rygterne omkring klubben lige nu, er det et spørgsmål om tid, før Jules Koundé er en officiel mulighed på klubbens hjemmeside.
Franskmanden nærmer sig nemlig et skifte til Camp Nou med hastige skridt. Det beretter blandt andet transferjournalisten Fabrizio Romano.

