Kraftig vind medførte skader på Ciutat Esportiva
FCBARCELONA.DK - 12.02.26
Det var en god idé, at Barca fremrykkede afrejsen til holdets pokalkamp i Madrid til i går aftes grundet varsler om kraftige vinde, for uvejret forårsagede i dag væsentlige skader på træningsanlægget Ciutat Esportiva.
Et usædvanligt kraftigt stormvejr ramte Catalonien i dag, og da varslet kom i går aftes, besluttede klubben at rejse til Madrid sent i går aftes fremfor her til formiddag, da uvejret kunne skabe store forsinkelser i lufthavnen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Stormvejret er blevet så kraftigt, at det har medført store skader flere steder i Catalonien og også på træningsanlægget Ciutat Esportiva. Her er et stort hegn ved træningsbanerne væltet og skaber problemer for træningen.
Det kommer ikke til at påvirke førsteholdets træning, for de kan bruge baner, der ikke er ramt af skaderne, men det bekræfter, at det var den rigtige beslutning at tage afsted allerede i går aftes til pokalkampen mod Atlético Madrid, der fløjtes i gang kl. 21.00 i aften.

// ciutat esportiva