fbpx
Annonce

Kun tvivl om få pladser i Xavis startopstilling

FCBARCELONA.DK - 12.01.23

// Supercup // Real Betis

I aften skal Barca tage et vigtigt skridt mod sæsonens første mulige titel, når de møder Betis i semifinalen i den spanske Supercup. Her stiller Xav med garanti med stærkest mulige opstilling, hvor de fleste navne giver selv.

Xavi har en fuldtallig og skadesfri trup med til Saudi Arabien, hvor den spanske Supercup afvikles. Hverken Lewandowskis eller Ferran Torres' karantæne gælder i denne turnering, så de står også til Barca-trænerens rådighed. Dermed har Xavi alle hylder at vælge fra, når han skal sætte holdet i aften mod Real Betis.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er ingen grund til at spare spillere og derfor vil det være en overraskelse, hvis Xavi skåner et par af de sædvanlige stamspillere. Dermed er det reelt få pladser der er tvivl om.

Ter Stegen tager plads i målet og foran sig får han Araujo og Christensen. Koundé er næsten lige så sikker på højre back, mens venstre back er langt mere åben. Den plads slås Alba, Balde og Alonso om.

Xavi ventes at stille med en tremands midtbane, selvom han mod Atlético i søndags havde fire mand på midten. Det sker næppe mod Betis og de tre pladser på midten skal fordeles mellem Busquets, De Jong, Gavi og Pedri. Busquets og Pedri synes sikre på en startplads, men det er svært at forudsige om det bliver Gavi eller De Jong der må tage plads på bænken.

I front er Lewandowski og Dembélé sikre startere. Den sidste plads står mellem Raphinha, Torres og Ansu Fati. Her ligner Fati nok det bedste bud.

Dermed kan Xavis startopstilling til i aften meget vel komme til at se således ud: Ter Stegen, Koundé, Christensen, Araujo, Alba, Busquets, Pedri, Gavi, Dembélé, Fati og Lewandowski.

Kampen fløjtes i gang kl 20.00 og desværre vises den ikke på dansk tv.



.:FORSIDE:.