fbpx

Kun Yamal og Fermín manglede ved træningen i går

Søren Wennerwald - 21.05.26

 


Der resterer kun en enkelt opgave i denne sæson og det er på lørdag mod Valencia. I går begyndte Hansi Flick forberedelserne til opgøret, og han kan glæde sig over, at kun to spillere er ude med skader.

Efter at have nydt et par fridage vendte Barca-spillerne i går tilbage til træningsbanen, hvor forberedelserne til lørdagens udekamp mod Valencia for alvor begyndte.

Lamine Yamal er ude resten af sæsonen med en lårskade, og det samme er Fermín López, efter at han tirsdag blev opereret for et knoglebrud i højre fod, men ellers står alle andre til Flicks rådighed.

Artiklen fortsætter under annoncen


Specielt var der glæde over Frenkie de Jongs tilbagevenden på træningsbanen, efter at han har misset et par kampe grundet nogle skavanker, der ikke kunne betegnes som en egentlig skade. Hollænderen trænede med på normal vis og forventes udtaget til lørdagens kamp.

Også Ferran Torres trænede med, efter at han ellers sad på tribunen i søndags mod Real Betis grundet lidt småproblemer, der viste sig ikke at være alvorlige.

Med mesterskabet afgjort er det oplagt, at Hansi Flick tager hensyn til de spillere, der har båret et stort læs og føler sig lidt slidte – specielt hvis de skal til VM, som en stor del af truppen skal. Derfor er det helt åbent, hvordan Barca-træneren vil indlede sæsonens sidste opgave for klubben.

dejong39F
© Getty Images

// Træning
.:FORSIDE:.