fbpx

Lamine Yamal overgik selveste Pelé i EM-finalen

FCBARCELONA.DK - 15.07.24

 


Legendariske Pelé skrev fodboldhistorie, da han i 1958 spillede VM-finale for Brasilien i en alder af blot 17 år. Ingen har siden været yngre i en slutrunde-finale, lige indtil i går, hvor Lamine Yamal tog rekorden.

Det var givet på forhånd at Yamal ville starte på banen i EM-finalen mellem Spanien og England og dermed var der lagt op til fodboldhistorie. Med sine 17 år og en enkelt dag, overgik han Pelé som yngste spiller i en slutrunde-finale, idet Pelé var 17 år og 244 dage tilbage i 1958 i Sverige.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Rekorden kommer som en af flere fra Yamals side ved EM, hvor han er yngste EM-deltager, yngste til at lægge assist og yngste målscorer. Nu er han så også den yngste til at spille finale ved en af de store slutrunder.

Det blev ikke ved det, for med Spaniens 2-1 sejr, er Yamal den yngste vinder af en af de store slutunder. Han krydrede en flot indsats med at lægge assisten til Spaniens 1-0 mål, som Nico Williams satte ind.

EM blev dermed et rent eventyr for Lamine Yamal, der nu kan tage hul på tre ugers velfortjent ferie, inden han vender tilbage til Barcelona for at indlede træningen.


yamal97F


// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.