fbpx

Lamine Yamal sendte klart budskab efter nederlaget

FCBARCELONA.DK - 07.05.25

// Lamine Yamal

Man fik ikke Lamine Yamal at se i mixed zone efter skuffelsen mod Inter, men senere kom han med en kommentar på de sociale medier. Her lovede han de skuffede tilhængere, at Champions League trofæet nok skal komme i hus en dag.

Lamine Yamal spillede samtlige 210 minutter mod Inter og var en af banens bedste. Skuffelsen lyste ud af ham efter kampen, da han gik ned i omklædningsrummet, men senere var der overskud til en udmelding på Instagram.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Vi gav alt. Det lykkedes ikke denne sæson, men I skal ikke være i tvivl om, at vi vender tilbage næste sæson. Culers - vi stopper ikke før vi har bragt denne klub hen hvor den fortjener, allerhøjest' indleder han.

'Jeg vil opfylde mit løfte om at bringe det (trofæet, red.) til Barcelona og vi stopper ikke før vi opnår det, men søndag er der endnu en finale og her skal vi alle stå sammen. Visca el Barca!' slutter han.

Med den udmelding er der næppe tvivl om, at Lamine Yamal har planer om at sætte sin underskrift på en forlængelse med Barca til sommer, når han fylder 18 år om et par måneder.

yamal54F
© Getty Images

.:FORSIDE:.