fbpx

Lamine Yamal: 'Xavis stop gjorde mig trist'

FCBARCELONA.DK - 12.06.24

 


Lamine Yamal er godt i gang med forberedelserne til EM-slutrunden, men han har fundet tid til en snak om trænerskiftet i Barca. Her lægger han ikke skjul på, at forløbet omkring Xavi var en mærkelig oplevelse for ham.

'Det var en mærkelig oplevelse. Først ville han væk og så blev han. Det var mærkeligt, for vi spillere oplevede det samme som alle andre. Jeg blev meget trist, for han var min første træner på eliteniveau, men det er sådan noget der sker i fodbold' udtalte Yamal i går til avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Han blev spurgt, hvad han kender til Hansi Flick. 'Det sidste jeg så var, da han var i Bayern. Og også på det tyske landshold. Han står for ret offensivt og direkte fodbold. Jeg glæder mig, men jeg har ikke talt med ham. Det sker nok når vi vender tilbage' var svaret.

Sæsonen sluttede uden titler til Barca og Yamal blev spurgt, hvad der er brug for at forbedre.  'Vi har haft nogle udfald denne sæson, hvor vi kunne have scoret et mål, men hvor man istedet scorede mod os. Det er det eneste vi skal forbedre, for mand mod mand kan vi spille lige op med hvem som helst' afsluttede han.

yamal55F

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.