fbpx

Laporta mødtes med Hålands agent i Torino

Søren Wennerwald - 13.12.21

// Joan Laporta // Erling Haaland

ps5 art


Joan Laporta er i Torino for at deltage i Golden Boy gallaen, hvor Pedri får overrakt sit trofæ. Barca-præsidenten benyttede turen til at mødes med agenten Mino Raiola, der repræsenterer både Håland og Pogba.

Der er ingen tvivl om, at præsident Joan Laporta drømmer om at hente Erling Håland til sommer og derfor missede han ikke en gylden mulighed for at mødes med nordmandens agent, den karismatiske Mino Raiola.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge den italienske sportsjournalist Fabrizio Romano, blev mødet holdt på det hotel, hvor både Laporta og Raiola er indlogeret i forbindelse med deres deltagelse med aftenens Golden Boy galla, hvor avisen Tuttosport kårer Pedri som verdens bedste spiller under 21 år.

Ifølge Romano har Laporta ønsket at få uddybet Hålands situation, efter at Raiola for få dagen siden bekræftede, at angriberen vil videre i karrieren til sommer, og hvor Barca var en af de fire klubber han nævnte som en mulig destination.

Laporta havde Baracs sportsdirektør, Mateu Alemany med til mødet og det vidner om, at der ikke blot var tale om en venskabelig frokost mellem Laporta og Raiola, der har en tæt relation.

Romano fortæller videre, at Laporta også forhørte sig om muligheden for også at hente Paul Pogba, som Raiola også repræsenterer.

Mødet viser at Laporta arbejder hårdt for at skaffe forstærkninger fra øverste hylde, en opgave der ikke ser let ud, Barcas pressede økonomi taget i betragtning.

.:FORSIDE:.