fbpx

Laporta: 'Vi vil rejse en statue af Messi'

FCBARCELONA.DK - 14.11.25

// Joan Laporta

Efter at Leo Messi forleden, helt uventet og uden aftale med klubben, aflagde Spotify Camp Nou et besøg, har klubikonet fyldt meget i de catalanske medier. Nu løfter præsident Laporta  sløret for planerne om en statue.

Det var ved arrangement i går, at Laporta blev spurgt til klubbens relation til Messi. 'Jeg er sikker på, at Messi også fremover vil være tæt knyttet til Barca. Når han afslutter sin professionelle karriere i Inter Miami, ved jeg ikke præcis, hvad han vil gøre, men han ved, at Barcas døre altid står åbne for ham. Jeg sagde det forleden: vi har en absolut respekt og beundring for ham, og han fortjener det smukkeste hyldestøjeblik i hele verden fra Barca' indledte klubpræsidenten ifølge avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


'I bestyrelsen taler vi ofte om, at vi bør gøre endnu mere for Messi. Han burde have en statue ved Spotify Camp Nou – ligesom Cruyff og Kubala. Det ville være retfærdigt, at også Leo fik sin egen statue. Han er en af de spillere, der har præget os alle. Vi arbejder allerede på det, men familien skal selvfølgelig være enig. Når tiden er inde, og vi har designet klar, vil vi præsentere projektet. Som culés ville vi elske det. Jeg tror, at hele barcelonismen ville være begejstret for at have en statue af Leo Messi på det sted, hvor Barcas største legender står' fortsatte han.

'Det ville være fantastisk. Han fortjener det til fulde. Det er en idé, vi har haft længe, og i dag – når vi taler om Leo – virker det som det rette tidspunkt at nævne det. Vi skal præsentere et projekt for en statue af høj kvalitet som en del af den hyldest, der skal være den smukkeste i verden' afsluttede Laporta.

messi4F
© Getty Images

.:FORSIDE:.