Lårskade holder Koundé ude af Nations League
FCBARCELONA.DK - 22.05.25
// Jules Koundé
Sæsonen er definitivt slut for Jules Koundé, der har siddet ude med en lårskade de seneste tre uger og nu ligger det fast, at han ikke kan deltage ved Nations League med Frankrig i starten af juni måned.
Koundé har været afgørende for Barca denne sæson, hvor han har spillet stort set samtlige minutter, lige indtil han blev skadet i slutningen af april måned i 3-3 opgøret mod Inter i Champions League.
Artiklen fortsætter under annoncen
Skaden medfører nu afbud til Nations League, hvor den franske landstræner Didier Deschamps i går udtog sin trup på 25 spillere. Her var Jules Koundé ikke med på listen og han må derfor se semifinalen mod Spanien den 5. juni hjemme fra sofaen.
Dermed kan Koundé reelt indlede sommerferien, hvor det handler om at komme sig over lårskaden, så han er 100% fit når den nye sæson indledes, sandsynligvis i starten af juli måned.
© Getty Images