fbpx

Lenglet sættes i forbindelse med Real Sociedad

FCBARCELONA.DK - 28.07.24

// Clement Lenglet

Det er fortsat uvist hvad der kommer til at ske med Clement Lenglet, der træner med hos Barca og afventer en afklaring på sin fremtid. Måske den ligger i Real Sociedad, der nu meldes interesseret i forsvarsspilleren.

Real Sociedad har netop solgt Robin Le Nordmand til Atlético Madrid og dermed står baskerne og mangler en afløser i det centrale forsvar. Her skulle de have rettet fokus på Clement Lenglet. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Baskerne søger angiveligt en erfaren spiller, der kan træde direkte ind på holdet og levere på et højt niveau. Det opfylder den 29-årige Lenglet til fulde efter hans tid i Sevilla, Barca, Tottenham og Aston Villa.

Barca kræver næppe nogen transfersum for Lenglet, men det springende punkt bliver franskmandens høje løn, som han ikke får andre steder. Derfor venter der nogle svære forhandlinger og måske det hele munder ud i endnu en lejeaftale, hvor Barca må nøjes med at få dækket en del af lønnen.

lenglet1F

.:FORSIDE:.