fbpx

Lewandowski forventes at være klar mod Elche

Markus Johannessen - 27.10.25

 


Lewandowski pådrog sig en muskelskade i venstre baglår under den seneste landskampsspause med Polen. Nu er han tilbage på træningsanlægget og forventes at kunne deltage mod Elche på søndag. 

Der var gode nyheder på træningsanlægget i Sant Joan Despí mandag formiddag. Robert Lewandowski vendte nemlig tilbage til holdtræningen efter to ugers fravær, og alt tyder på, at angriberen snart er klar til kamp igen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge oplysninger fra avisen Sport, deltog den polske stjerne for første gang siden sin skade i en træningssession sammen med resten af truppen. Planen er, at Lewandowski gradvist skal genoptage den fulde træningsrytme, og i samråd med lægestaben justere arbejdsbelastningen, så han kan vende tilbage, når kroppen er helt klar. Foreløbig beskrives hans fornemmelser som meget positive.

Klubben oplyste ikke et præcist tidsperspektiv for hans fravær efter han kom skadet hjem fra landsholdspausen, men to uger senere har den 37-årige angriber altså genoptaget træningen - hvilket åbner for et muligt comeback allerede i weekenden. Hvis Lewandowski fortsætter med at reagere positivt på træningen, kommer han med i truppen til søndagens opgør mod Elche.

lewandowski1F
© Getty Images

// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.