fbpx

Lewandowski har overhalet klublegenden Stoichkov

FCBARCELONA.DK - 07.04.26

 


Selvom der er lidt længere mellem målene denne sæson, er Robert Lewandowski godt på vej opad Barcas all-time topscorerliste. Med målet mod Atlético i lørdags har han nu overhalet legendariske Hristo Stoichkov.

Lewandowskis sejrsmål kort før tid i lørdags var hans 118. scoring i officielle kampe for FC Barcelona. Det bringer ham op på en 13. plads på listen over klubbens topscorere gennem historien.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Han har overhalet Stoichkovs 117 scoringer, og det endda med langt færre kampe. Den bulgarske bomber, der var en del af Johan Cruyffs Dream Team i 90'erne, skulle bruge 255 kampe til de 117 mål, mens Lewandowski har leveret 118 scoringer i 185 kampe.

Lewandowski har muligheden for at avancere yderligere på topscorerlisten, for foran sig har han Carles Rexach og Patrick Kluivert, begge med 122. En placering i top 10 ser mere svær ud, for 10. pladsen indtages af Mariano Martín med 129.

Det er nok kun, hvis Lewandowski tager en sæson mere i Barca, at han når blandt de 10 mest scorende spillere i klubben, men at han i blot fire sæsoner kan nå så højt på listen, vidner om nogle helt specielle kvaliteter.

lewandowski64F
© Getty Images

// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.