Lewandowski i top 10 over Barcas mest scorende
Søren Wennerwald - 25.05.26
Der blev sat punktum efter fire flotte sæsoner, da Lewandowski lørdag spillede sin sidste kamp for Barca. Her scorede han sit mål nummer 120 i blaugrana-trøjen, og det bringer ham i top 10 over de mest scorende spillere i historien.
Robert Lewandowski blev i 2022 købt for at score mål, og det må man sige, at han har levet op til. I alt 120 gange har han fundet vej til netmaskerne, fordelt med 33, 26, 42 og 19 i de fire sæsoner, han repræsenterede Barca.
Artiklen fortsætter under annoncen
Målet mod Valencia var lige akkurat nok til at bringe Lewandowski i top 10 på alle tiders topscorerliste i klubben, hvor han deler 10. pladsen med Josep Escolá, der spillede for klubben i 30'erne og 40'erne.
Det er noget af en bedrift at bringe sig blandt de 10 mest scorende spillere i klubbens historie på blot fire sæsoner. Det vidner om det enorme bidrag, den polske angriber har leveret.
© Getty Images// Robert Lewandowski