Video: Lewandowski og AC trænede med for første gang
FCBARCELONA.DK - 23.07.24
Efter at være mødt frem til lægetjek i går efter ferien, sluttede Robert Lewandowski og Andreas Christensen sig i dag til holdets træning, som de første af de spillere der var med ved enten EM eller Copa América.
I går var en relativ rolig dag for de to tilbagevendte spillere, for her handlede det alene om det obligatoriske læge- og formtjek. I dag skulle der arbejdes langt hårdere, da de trænede for første gang under Hansi Flicks ledelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det var tydeligt at både Lewandowski og AC har passet godt på sig selv i deres ferie ovenpå EM-slutrunden, for de virkede begge veltrimmede på træningsbanen i dag. Dermed vil de være i stand til at hjælpe holdet i træningskampene i USA, hvor den første spilles om en uge mod Manchester City.
Det bliver en hård tirsdag for de to spillere, for Hansi Flick har også kaldt alle sine disponible spillere til en sen træning, hvilket vidner om den intensitet som den tyske træner kræver.
Se her en video fra formiddagens træning:
// Andreas Christensen // Robert Lewandowski