fbpx
Annonce

Lewandowski scorede flere mål før VM-slutrunden

Simon Arun Vrábel - 12.03.23

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski er Barcas mest scorende angriber, men polakkens træfsikkerhed er faldet drastisk efter VM-slutrunden, hvor hans kontinuerlige spilletid dog har været afbrudt af både en karantæne og en skade.

Robert Lewandowski tog Barca med storm og specielt i den første halvdel af sæson var stjerneangriberen en sand målmaskine. Målene har dog ladet vente længere på sig efter VM-slutrunden og her kan både polakkens karantæne og skade være en del af årsagen.

I en alder af 34 år var nogle måske nervøse for, om den polske stjerneangriber kunne gøre en forskel på et hold som Barca. Det tog dog ikke lang tid før disse bekymringer blev sat til vægs, men alligevel er Lewandowskis niveau faldet en hel del efter VM-slutrunden.

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen Sport fortæller, at før angriberen tog afsted til Qatar havde han spillet 19 kampe på tværs af alle turneringer og scoret imponerende 18 mål. Det gav ham et snit på 0,94 mål per kamp. I ligaen alene blev det til 13 mål i 14 kampe imens Champions League talte fem mål i fem kampe.

Efter VM-slutrunden har Lewandowski dog spillet flere kampe hvor han er faldet ud af catalanernes spil og især sammenspillet med Pedri og Gavi har mange tilhængere savnet. Polakken har dog også haft svære vilkår for at spille regelmæssigt, for først skulle han afsone en karantæne på tre kampe og i starten af marts har en mindre skade holdt angriberen ude. Dertil har både Gavi, Pedri og Dembélé også været skadet og især disse tre spiller har vist god spilforståelse med Lewandowski.

Resultatet er blevet, til syv mål i 11 kampe og det giver et samlet gennemsnit på 0,63 og det fald har været mærkbart. Målene har fordelt sig på to ligamål, et mål i Europa League på straffe, to mål i Copa del Rey og to i Supercup-turneringen.  Det har betydet at topscorer titlen i La Liga er kommet i fare. Lewandowski er noteret for 15 La Liga-mål men Enes Ünal fra Getafe ligger tæt bag ham på andenpladsen med 12 mål, mens Benzema og Joselu begge har 11 mål.

Lewandowski er nu klarmeldt igen og forventes at starte inden i aftenens kamp mod Athletic Club Bilbao. Samtidig er Dembélé og Pedri tæt på et comeback, hvilket med sikkerhed vil gøre tilværelsen som spidsangriber endnu sjovere for Lewandowski, som også har lavet fem assist i denne sæson.



.:FORSIDE:.