fbpx

Lewandowski: 'Vi spillede en flot første halvleg'

FCBARCELONA.DK - 13.01.25

 


Robert Lewandowski scorede et af Barcas mål i 5-2 sejren over Real Madrid i supercuppen og efter kampen glædede han sig naturligt over sæsonens første trofæ, men han forsikrede også om, at holdet går efter at vinde mere.

'Vi spillede en flot første halvleg, men det blev sværere med en mand mindre på banen de sidste 30 minutter, men når man fører 5-1 eller 5-2, skal man kunne kontrollere det. Vi spillede med mere tålmodighed i anden halvleg' indledte han.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'Vi er meget glade, men om tre dage har vi en ny kamp. Vi kan nyde det i dag, men i morgen skal vi begynde at forberede os til næste kamp' sagde han videre.

'Kampe mod Real Madrid vil altid være spændende og ikke mindst når det er en finale. Det vigtige er hvordan vi spiller nu og hvordan vi vil spille i fremtiden. Vi ønsker altid mere og i dag vidste vi, at hvis vi scorede flere mål end Madrid, ville vi vinde en titel' fortsatte Lewandowski.

Til sidst blev han spurgt, hvad Madrids præsident Florentine Pérez sagde til ham, da trofæet skulle overrækkes. 'Han ønskede mig tillykke og sagde, at vi havde spillet en flot første halvleg' svarede polakken.

lewandowski42F
© Imago

// Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.