fbpx

Lyngby Boldklub meldes interesset i Diego Kochen

Søren Wennerwald - 02.06.26

 


Målmanden Diego Kochen har været udtaget til mange af Barcas førsteholdskampe den forgangne sæson uden at komme på banen. Nu vurderes det bedst for hans udvikling at skifte klub, og danske Lyngby kan blive løsningen.

Hele 40 gange har den 20-årige Kochen været udtaget af Hansi Flick som tredjekeeper, men stadig uden at få sin debut for førsteholdet. Den svære vej til spilletid kommer ikke til at ændre sig i næste sæson, hvor Flick stadig vil råde over Joan García og Wojciech Szczesny.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Derfor overvejes det nu at udleje Diego Kochen i næste sæson, og ifølge mediet SER Catalunya har Lyngby Boldklub meldt deres interesse. Lyngby rykker op i Superligaen og ønsker angiveligt at styrke sig på målmandsposten.

Der vil blive tale om en lejeaftale for en enkelt sæson, for Barca har ikke tænkt sig at slippe målmandstalentet, der meget vel kan få rollen som reserve for Joan García, når Szczesnys kontrakt udløber om et år.

kochen2F
© Getty Images

// Diego Kochen
.:FORSIDE:.