fbpx

Melding om anspændt forhold mellem United og Barca

Aamer Al-Khatib - 05.06.26

 


Forholdet mellem Barca og Manchester United er angiveligt blevet mere anspændt med sagen om Rashfords fremtid. Utilfredsheden på Old Trafford vokser, hvor ledelsen føler, at catalanerne ændrer betingelserne for en aftale.

Rashford tilbragte sidste sæson i Barca, hvor han genfandt noget af den form og selvtillid, der tidligere gjorde ham til en af Premier Leagues mest profilerede angribere. Englænderen har efter sigende gjort det klart, at han ønsker at fortsætte i Catalonien, men vejen til en permanent aftale er blevet mere kompliceret end forventet.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Sport havde Manchester United regnet med, at Barca ville aktivere den købsoption på 30 millioner euro, som var en del af den oprindelige lejeaftale. I stedet forsøger Barca nu at forhandle prisen ned, senest med et bud på 15 millioner euro, og finde en mere fordelagtig økonomisk løsning. Det har skabt irritation hos den engelske storklub, som ikke ønsker at genåbne forhandlingerne fra bunden.

Uniteds ledelse skal samtidig være afvisende over for både en ny lejeaftale og betalingsmodeller, hvor transferbeløbet fordeles over flere år. Klubbens holdning er, at de aftalte vilkår bør respekteres, hvis Barca fortsat ønsker at beholde den 28-årige offensivspiller.

Situationen er blevet yderligere kompliceret af Barcas store investering i Anthony Gordon. Fra Manchester Uniteds synspunkt sender det et signal om, at den catalanske klub har økonomisk råderum til at gennemføre handlen, hvilket gør ønsket om en lavere pris endnu sværere at acceptere.

Trods den stigende spænding mellem klubberne har Barca fortsat et vigtigt kort på hånden. Rashford ønsker fortsat at blive på Spotify Camp Nou, og hans klare præference kan få betydning i de kommende ugers forhandlinger. Hvis parterne ikke finder en løsning, risikerer relationen mellem de to klubber dog at tage yderligere skade.

rashford64F
© Getty Images

// Marcus Rashford
.:FORSIDE:.