fbpx

Piqué sendte stikpille til sur Espanyol-træner

Markus Johannessen - 16.05.25

 


Espanyols træner Manolo González var langt fra i strålende humør efter 0-2-nederlaget til Barca – et resultat, der cementerede lokalrivalens mesterskab. Hans udfald mod Barca og Yamal fik hurtigt Piqué til tasterne.

Espanyols cheftræner, Manolo González, rettede skarp kritik mod Lamine Yamal og Barcas måde at spille på, da han efter slutfløjtet holdt pressemøde. Han kommenterede på en af de mere kontroversielle hændelser i opgøret, da Leandro Cabrera valgte at slå den 17-årige angriber i maven i en duel om bolden, hvilket resulterede i et direkte rødt kort.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det er en hurtig berøring, og for at falde sådan til jorden, skal man filme flot, ikke? Vi ved jo alle, at på den anden side af 'Diagonal' i byen, der har de haft flair for teater i mange år. Man puster på dem, og de falder. Det er en situation, der, for fanden, ødelægger fodbolden. Kunne det undgås? Helt klart. Men det er ikke en grund til at falde om. Det er ikke noget der skader nogen, og slet ikke rødt kort' sagde González på pressemødet. 

Barca-legenden Gerard Piqué svarede hurtigt igen på platformen 'X' med et stik til Espanyol-træneren. 'Den anden side af Diagonal? Undskyld, men I forlod byen for mange år siden. Barcelona er blåt og rødt. Kæmpe kram.' lød den sarkastiske provokation fra den tidligere forsvarsspiller. 

Med sin kommentar gjorde Piqué grin med Manolo González’ geografiske bommert og refererer til, at Barca holder til i selve den catalanske hovedstad, mens Espanyol siden 2009 har haft hjemmebane i Cornellà, der er en forstad, langt fra det historiske stadion i Sarrià, som blev revet ned i 1997.

manolo1F
© Getty Images

 

// Gerard Piqué // Espanyol
.:FORSIDE:.