Marc Casadó kan være på vej til Premier League
FCBARCELONA.DK - 03.07.25
Der har ikke været talt meget om Marc Casadó denne sommer, men det er måske ved at ændre sig. Der bliver hård kamp om spilletiden på den defensive midtbane og det kan sende catalaneren til engelsk fodbold.
Hansi Flick råder over stor kvalitet til postionen på den defensive midtbane foran forsvaret, for udover Casadó, har han også Frenkie de Jong og Marc Bernal. Derudover kan Gavi, Eric García og Andreas Christesen agere på positionen.
Marc Casadó leverede på et højt niveau i sidste sæson i skadesfraværet af Frenkie de Jong og Marc Bernal. Det er der blevet lagt mærke til i England, for flere klubber skulle være interesserede i den 21-årige catalaner. Specielt Chelsea meldes lune. Det fortæller avisen Sport.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hansi Flick menes at foretrække De Jong og Bernal, hvilket vil gøre det svært for Casadó at gøre sig gældende. Derfor kan det ikke afvises, at et sommerskifte kan komme på tale.
Skulle der komme konkrete tilbud, vil Barca står i en delikat situation, for Marc Casadó er elsket som få af tilhængerne, for hans passion for klubben siden barnsben. Derfor skal sagen håndteres med stor forsigtighed og respekt.
Casadó har en markedsværdi på 30 mio. euro ifølge mediet Transfermarkt og Barca ønsker angiveligt ikke at sælge for mindre. Spørgsmålet er så hvad Casadó ønsker, for hans kontrakt blev forlænget sidste sæson til 2028.
Meget kan komme til at afhænge af, om De Jong forlænger denne sommer. Hans kontrakt udløber om et år og uden en forlængelse, bliver Casadó næppe sat til salg, da han i givet fald kan hjælpe holdet de kommende år.
© Getty Images// Marc Casadó