fbpx

Massivt uvejr tvang holdet til at træne indendørs

FCBARCELONA.DK - 05.11.24

 


Dele af Catalonien blev ramt af et massivt uvejr i går og det gik også udover det område hvor Barcas træningsanlæg ligger. Det tvang Hansi Flick til blive indendørs og gennemføre træningen i træningslokalet.

Bydelen Sant Joan Despí var et af de områder hvor massiv regn hærgede i flere timer. Derfor var det praktisk talt umuligt at træne på græs og derfor måtte spillerne nøjes med indendørs fysisk træning ovenpå søndagens kamp mod Espanyol.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der var sågar fare for at træningen måtte aflyses, da man frygtede at flere spillere ville få problemer med at nå frem, f.eks. Robert Lewandowski der bor i byen Castelldefels, hvor gaderne var oversvømmet.

I dag får holdet ikke problemer med vejret, for de rejser til Beograd til Champions League kampen mod Røde Stjerne. Her træner de i aften i den serbiske hovedstad, hvor vejret er langt mere venligt stemt end hjemme i Barcelona.

Det var godt at det ikke var mandag at holdet skulle afsted, for der var også store oversvømmelser i Barcelonas lufthavn, hvor mange fly blev aflyst.

training5F

// Træning
.:FORSIDE:.