fbpx

Medie: Álvarez fortryder sin udmelding om skifte

Søren Wennerwald - 14.08.26

 


Den langtrukne føljeton om Julián Álvarez er måske ved at tage en ny drejning. Nu er der meldinger om, at spilleren har erkendt over for sine holdkammerater, at han fortryder at ville væk. Han er nu indstillet på at blive.

Har Barcas anstrengelser og tålmodighed været forgæves? Noget kan tyde på det, for ifølge mediet Cadena SER forlyder det, at angriberen har haft samtaler med sine holdkammerater, hvor han ikke har lagt skjul på, at han har begået en fejl.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han fortryder måden, han forsøgte at fremtvinge et skifte på, og over for holdkammeraterne har han slået fast, at hans engagement er 100 %. Derfor lader det til, at han bliver hos Atlético Madrid denne sæson.

Er der hold i meldingerne fra Cadena SER, vil det være et slag i ansigtet på sportsdirektør Deco og præsident Laporta, der begge har arbejdet hårdt i kulisserne på at hente angriberen, der står højest på Hansi Flicks ønskeseddel.

Det kan være den definitive afslutning på denne sommers meget omtalte transfersaga, og det giver Deco 18 dage til at finde et alternativ til Barcas angreb, inden transfervinduet lukker.

alvarez8
© Getty Images

// Julián Álvarez
.:FORSIDE:.