Medie: Deco holdt møde med Jonathan Tahs agent
FCBARCELONA.DK - 06.12.24
Bayer Leverkusens Jonathan Tah har snart længe været rygtet til Barca og måske et skifte er under opsejling. Sportsdirektør Deco mødtes angiveligt i går med forsvarsspillerens agent i Tyskland for at komme nærmere en aftale.
Det er så godt som sikkert, at Jonathan Tah forlader Bayer Leverkusen til sommer, når hans kontrakt udløber. Såvel spilleren som hans agent har tidligere offentligt udtalt, at tiden er inde til nye udfordringer.
Artiklen fortsætter under annoncen
Nu fortæller mediet Jijantes, at Deco i går var i Tyskland, for at møde en af Tahs repræsentanter. Formålet med mødet skulle være, at nærme sig hinanden i forhandlingerne om et sommerskifte.
Det 28-årige Tah står angiveligt meget højt på Hansi Flicks liste over ønskede forstærkninger, også selvom Barca allerede er godt besat i det centrale forsvar med spillere som Cubarsí, Martínez, Christensen, Araujo og Eric García.
Med mødet ser det ud til, at Deco vil gøre en ihærdig indsats på at opfylde Hansi Flicks ønske, men det kræver at man kan imødekomme Jonathan Tahs sportslige og økonomiske forventninger.
© Imago// Jonathan Tah