fbpx

Medie: Derfor er Laporta blevet så sur på Xavi

FCBARCELONA.DK - 18.05.24

// Xavi // Joan Laporta

På dage er situationen omkring Xavis fremtid ændret markant og en fyring truer efter sæsonen. Men hvorfor har præsident Laporta reageret så kraftigt på de udtalelser som Xavi kom med forleden. Få forklaringen her.

Sagde Xavi ikke bare sandheden, da han i onsdags udtalte, at Barcas økonomiske problemer gør det svært at konkurrere med de største hold i Europa? Her er hvad Xavi sagde:

'Vores fans ved, at den økonomiske situation ikke er som for 25 år siden. Vi befinder os i en svær og kompliceret situation. Før kunne en træner sige, at de ville købe den og den, men sådan er det ikke mere. Vi har ikke længere samme betingelser som andre. Det skal tilhængerne forstå. Det betyder ikke, at vi ikke spiller med om titler, men vi har brug for tid' lød det fra Barca-træneren i onsdags.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvorfor reagerede Laporta tilsyneladende så stærkt på disse ord, at han angiveligt har tænkt sig at fyre Xavi efter sæsonen? Det giver avisen Marca en forklaring på.

Det afgørende aspekt er det møde der blev afholdt hjemme hos Laporta for en måneds tid siden, hvor man aftalte med Xavi, at han alligevel fortsætter som træner, efter at han ellers havde meddelt sit stop tilbage i januar.

På det møde skulle Xavi havde forsikret om, at han var i stand til at lede holdet mod titler, trods de svære økonomiske vilkår. Han så optimistisk på mulighederne og glædede sig til at lede holdet en sæson mere. Han var ikke i tvivl om, at Barca kunne gøre sig gældende.

Den holdning står i kontrast til udtalelserne på pressemødet i onsdags, hvor Xavi altså tog sine forbehold for den kommende sæson. Han forberedte tilhængerne på, at det kunne blive en svær sæson.

Laporta føler derfor at Xavi ikke sagde hvad han mente på deres møde for en måned siden. Hvis Barca-træneren virkelig mener, at forudsætningerne for succes er så svære, er han måske ikke den rigtige træner for klubben.

Det skulle angiveligt også spille ind, at forholdet mellem Xavi og sportsdirektør Deco ikke er det bedste. Deres samarbejde er afgørende for holdets muligheder den kommende sæson og uden opbakning fra Deco, kan det blive svært for Xavi at få sine ønsker opfyldt.

Præsident Joan Laporta holder sig tavs om sagen, men det varer næppe mange dage, før han kommer med sit syn på polemikken.

laporta32F

.:FORSIDE:.