Medie: Dortmund løber med Barca-emnet Adeyemi
Anders Lang Jensen - 15.02.22
© Getty Images
// Karim Adeyemi
Det unge supertalent Karim Adeyemi i østrigske FC Salzburg tiltrækker sig stor opmærksomhed fra europæiske topklubber. Barca følger den tyske angriber tæt, men Dortmund løber angiveligt med 20-årige Adeyemis underskrift.
Allerede i det forgangne vindue var der massiv omtale om et potentielt skifte væk fra Salzburg for Karim Adeyemis vedkommende. Angriberen forblev dog i østrigsk fodbold, men alt peger mod et skifte videre i karrieren til sommer.
Artiklen fortsætter under annoncen
Her er Barca inde i billedet, men trods dialog gennem en længere periode bliver det efter al sandsynlighed ikke til et skifte til Camp Nou i denne omgang. Tyske Borussia Dortmund er langt i forhandlingerne med Karim Adeyemi, og en handel ventes at blive en realitet. Det melder transferjournalisten Fabrizio Romano.
Barca har set Karim Adeyemi som et muligt alternativ til norske Erling Håland, der uanset hvad fortsat er den klokkeklare førsteprioritet på transfermarkedet til sommer for ledelsen i det catalanske.