fbpx

Medie: Peña blev straffet for at komme for sent

FCBARCELONA.DK - 09.01.25

 


Det kom som en stor overraskelse, at det blev Wojciech Szczesny der vogtede målet i Supercup-semifinalen i går mod Bilbao. Årsagen var angiveligt, at Peña kom for sent til en træning og at han derfor blev sat af holdet.

Hansi Flick tolererer ikke at en spiller kommer for sent til en træning og hvis det sker, får det straks konsekvenser. Det skulle angiveligt være årsagen til, at Peña ikke var med i Barca-trænerens startopstilling i går.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Der er sportsjournalisten Helena Condis fra mediet Cope der fortæller, at Peña mødte for sent frem til formiddagens lette gang træning, der havde til formål at løsne musklerne op inden aftenens vigtige kamp.

Selvom en forsinkelse blot er på få minutter, slår Hansi Flick hårdt ned på den slags. Han har tidligere udtalt, at han anser det for mangel på respekt overfor ham selv og for de øvrige spillere, hvis man ikke er klar til tiden.

Derfor måtte Peña slukøret tage plads på bænken i går og se Szczesny spille sin anden kamp i træk. Polakken vogtede også buret i pokalkampen mod Barbastro, hvor Peña blev sparet.

pena5F
© Imago

// Supercup // Iñaki Peña // Athletic Bilbao
.:FORSIDE:.