fbpx

Medie: Yamal og Messi mødes på Bernabéu

Aamer Al-Khatib - 13.03.26

Den kommende udgave af Finalissima mellem Spanien og Argentina ser ud til at blive spillet på Estadio Bernabéu. Det bliver første møde mellem nutidens største Barca-profil, Lamine Yamal, og klubbens bedste nogensinde, Leo Messi.

Spanien kvalificerede sig til opgøret efter sejren ved EM 2024, hvor holdet besejrede England i finalen. Argentina sikrede sig på samme måde sin plads i kampen ved at vinde Copa América efter en finalesejr over Colombia.

Artiklen fortsætter under annoncen


Opgøret har fået enorm opmærksomhed, fordi det kan blive et symbolsk møde mellem to generationer. Mange fans håber især på at se Barcas guldfugl, Lamine Yamal, stå over for historiens nok bedste fodboldspiller, Lionel Messi.

Planen var i første omgang, at kampen skulle spilles på Lusail Stadium i Doha den 27. marts. Den sikkerhedsmæssige situation efter USA's angreb i Iran har dog gjort det vanskeligt at gennemføre arrangementet i regionen, hvilket har fået arrangørerne til at flytte fokus til Europa.

Flere stadioner blev overvejet som alternativ, men kalenderen med internationale kampe gjorde det svært at finde en passende arena. Nu kan mediet 'Cadena Cope' nu berette, at Bernabéu i Madrid er blevet udpeget som den mest realistiske løsning, selvom det vil give Spanien hjemmebanefordel.

Selvom det er et møde mellem to af verdens bedste landshold, vil duellen mellem Lamine Yamal og Leo Messi helt komme til at fylde meste i medierne, for det er to giganter der står overfor hinanden.

messi10F
© Getty Images

.:FORSIDE:.